Alkoholbehandlingscenter

 

  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size

AA Guidlines

Email Udskriv

Anonyme Alkoholikere

®-retningslinier for AA-medlemmer, der arbejder professionelt med alkoholisme

fra G.S.O., Box 459, Grand Central Station, New York, NY 10163

Disse AA-retningslinier udgør et sammendrag af AA-medlemmers praktiske erfaringer på de forskellige områder. De gengiver ligeledes retningslinier givet gennem de Tolv Traditioner og fra General Service Conference (USA og Canada).

Hvem disse retningslinier er beregnet for

Disse forslag er til brug for alle AA-medlemmer, som er ansat som professionelle med betalt arbejde i alkoholisme-programmer eller organi-sationer eller er under oplæring til professionelle.

Det omfatter folk i tre typer af ikke-AA relateret arbejde inden for alkoholisme: 1) direkte ansigt-til-ansigt hjælp til alkoholikere (fx af socialarbejdere, rådgivere, sygeplejersker, læger); 2) program, konsulent, administration, forskning, planlægning og uddannelse, stillinger der ikke nødvendigvis medfører direkte personlig kontakt med alkoholikere, og hvor arbejdsområdet snarere er alkoholisme end alkoholikere; og 3) kombination af ovennævnte.

 

Hvilke erfaringer disse retningslinier bygger på

Disse forslag er direkte baseret på de faktiske ‘felt’erfaringer hos snesevis af AA-medlemmer. Deres stillinger spænder fra arbejde med nye tilfælde i slumkvarterer til ledelse af lands-dækkende programmer gennem mange år.

De AA-medlemmer, som har bidraget til disse retningslinier, var i overvejende grad enige om, at det er professionel dygtighed og erfaring, ikke medlemsskab af AA, som gør én kvalificeret til lønnet arbejde.

 

Hvilke typer AA-erfaring kan være nyttige i et job inden for alkoholisme

1. Du bør have mange års god, uafbrudt AA-ædruelighed bag dig, før du påtager dig et betalt arbejde med alkoholisme eller begynder en uddannelse på området. Fem år blev nævnt tiest, men nogle foreslår tre.

2. Nogle AA’ere har haft stillinger som "betroede tjenere" i AA og samtidig arbejdet for alkoholisme-organisationer. The General Service Conference har fastslået, at en AA’er, som er ansat inden for alkoholisme, skal være valgbar til tjeneste i Fællesskabet, forudsat han eller hun har de nødvendige AA-kvalifikationer.

3. Forståelse for AA’s Traditioner og for, hvordan de udviklede sig af erfaringerne, er absolut uundværlig for AA’ere ansat på alkoholområdet.

"For at øge min forståelse læser jeg bøgerne Anonyme Alkoholikere, Tolv Trin og Tolv Traditioner og A.A. Comes of Age igen og igen", skrev én mand.

4. Man kan eventuelt kontakte Sundhedsstyrelsen for at få information om oplysningsarbejde, forebyggelse eller alkoholisme i almindelighed.

5. Nogle har haft gavn af en sponsor, som ikke arbejder med alkoholisme.

 

Hvilke problemer du kan møde i dit AA-liv, når du bliver betalt for at arbejde med alkoholisme

I begyndelsen kan du måske til din overrraskelse komme ud for, at andre AA-medlemmer synes at misforstå dit nye job.

 

Hvad er ‘succesens hemmelighed’, når man skal leve op til begge roller

1. Kan du holde helt klart adskille, om du lige nu handler i din egenskab af betalt (ikke-AA) medarbejder, eller om du fungerer som AA-medlem ?

2. Mange AA-medlemmer, der arbejder på alkoholområdet, var enige om, at det vigtigt på en eller anden måde at forklare nøjagtigt hvilken rolle eller sammenhæng, de optræder i.

At holde sig til én rolle ad gangen og tydeligt vise forskellen mellem dit AA-arbejde og dit job er ganske enkelt i såvel de professionelles som i AA’s bedste interesse.

Én måde at gøre dette på, bemærkede adskillige programledere, er at sikre sig, at stillings-betegnelser aldrig indeholder bogstaverne "AA". De fortæller os, at professionelle organisationer sparer sig selv for en masse besvær ved at bruge betegnelsen alkoholrådgiver, aldrig AA-rådgiver.

 

 

 

 

Hvilke metoder der findes til at holde rollerne klart adskilte

Teknikker til at holde rollerne adskilte er vidt forskellige. Ved det ene yderpunkt er der dem, som absolut og stædigt nægter at diskutere deres job med AA-medlemmer eller ved AA-møder (og omvendt). Ved det andet yderpunkt er der dem, som taler frit om begge dele i alle situationer, men altid anvender en eller anden adskillelse. For eksempel: "Som medlem af AA føler jeg sådan og sådan, men som professionel ville jeg anbefale det og det…". Adskillige AA’ere skrev: "Fra ni til fem på mit arbejde er jeg en lønnet professionel. Men efter arbejdstid bliver jeg blot endnu en alkoholiker, der forsøger at forbedre kvaliteten af mit ædru liv."

En anbefaling fra AA’s General Service Conference i 1978, som omhandler AA-grupper på behandlingssteder, konkluderede: "Man mente også, at AA’ere, der var ansat på stedet, ikke burde lede grupperne samme sted."

Et flertal af vore AA-medlemmer synes at føle, at det, man har mest brug for, er en stille og sund fornuft. Hold det enkelt. Behandl hver situation ud fra dens egne forudsætninger. Vær sikker på, at du har et grundigt kendskab til AA’s Traditioner og deres anvendelse. Vær omhyggelig med dit sprog.

"Jeg er aldrig sponsor for eller gør Tolvte-trinsarbejde med klienter på mit arbejde", skrev en rådgiver. "Jeg råder dem og får andre AA’ere til at gøre Tolvtetrinsarbejdet. Men på mine AA-møder gør jeg Tolvetrinsarbejde med nykommere ligesom alle andre. Jeg sørger selvfølgelig for ikke at sammenblande nykommere med mine klienter. Og i AA undgår jeg omhyggeligt at anvende en professionelt præget jargon."

Andre AA-medlemmer foreslår, at det er bedre at opgive at være sponsor for nykommere og overlade det til andre medlemmer.

De fleste AA-medlemmer understregede, at den vigtigste grund til at holde de to identiteter adskilt er, at det beskytter ens egen helbredelse. "Jeg kan ikke tillade mig at begynde at forveksle mit professionelle arbejde med alkoholikere med den helbredelsesproces, som AA’s Trin og møder giver mig", som én forklarede.

 

Hvilke andre fælder der kan findes for AAere i alkoholismejobs

1. Der blev advaret imod en falden tilbage til overdreven selvsikkerhed - især hvis du begynder at få gode resultater på dit arbejde. "Ydmyghed og taknemmelighed er ikke blot mere klædelige, de er også langt sikrere, mere på linie med hvad AA lærer os, og langt mere nyttige for min egen udvikling", sammenfattede et medlem.

2. At undlade at vise tiltro til og rose professionelle ikke-AA’ere, som gør et stykke arbejde med alkoholikere, er også en fejl, man let kommer til at begå. "Enhver fortjener og har brug for at blive oprigtigt værdsat. Jeg har opdaget, at når man er gavmild med ros, som blot er en pæn menneskelig høflighed, fremelsker man et klima af venlighed og samarbejde."

3. At blive utålmodig med og kritisere ideer, metoder og holdninger hos de ikke-AA’ere, hvis ideer er forskellige fra ens egne, udgør klart en fare, som mange AA-medlemmer advarede imod.

"Det gør absolut ingen gavn; det gør dit eget job sværere og skaber fjender af AA", skrev en vicedirektør for et stort institut.

"Styr for alt i verden dine utidige tilskyndelser til hele tiden at proppe AA ned i halsen på alle og enhver. Lad dig aldrig fange i diskussioner om AA og undgå tilbøjelighed til at prøve at forsvare, forklare eller fortolke AA. Fællesskabets resultater taler for sig selv. Hold mund og lad dem snakke, sagde han. "Prøv ikke at prale af AA, fremsætte mærkelige påstande om dets succes eller beskrive det som den eneste eller fuldstændige løsning på alkoholisme.

"Hvis og når dine ikke-AA kolleger viser interesse, så tag dem med til eller tilskynd dem til at gå til AA-møder, eller tilbyd dem en enkel pjece, som f. eks. If You Are a Professional eller A Member’s Eye View of A.A. Du kan også nævne, at de lokale C.P.C.--udvalg gerne fremskaffer fore-dragsholdere, som kan orientere de ansatte om, hvad AA er og ikke er."

 

Om pengeindsamling, forskning og AA’s navn

Erfaringen har vist, at disse tre emner kan forårsage misforståelser mellem AA og den professionelle verden. Sådanne problemer kan dog let løses, om ikke helt undgås.

1. Pengeindsamling: Den almindelige opfattelse er, at navne på AA’ere aldrig bør bruges ved indsamlinger eller på nogen anden måde, som kan antyde, at AA støtter eller er tilsluttet noget program eller nogen organisation.

Ifølge Syvende Tradition modtager intet AA-kontor eller gruppe penge eller gaver udefra. I henhold til Sjette og Tiende Tradition er AA ikke forbundet med nogen anden organisation eller program og hverken støtter eller bekæmper sådanne.

AA’ere, der forstår grundene til og principperne bag disse Traditioner, kan undgå mange problemer. Se Tolv Trin og Tolv Traditioner ss.168-179 og 191-194 og A.A. Comes of Age ss. 107-114 samt andre afsnit.

2. Forskning: Når en professionel virksomhed ønsker at bruge AA-medlemmer i forsknings-projekter, kan det være kildent. Nogle AA-medlemmer er ikke interesseret i alkohol-forskning, og nogle frygter endog, at den art forskning kan gøre deres medlemsskab af AA offentligt kendt. Nogle professionelle virksomheder forstår endnu ikke AA’s hovedformål, eller at intet AA-kontor, gruppe eller nogen anden enhed kan forlange, at AA-medlemmer skal gøre noget som helst.

Ikke desto mindre er en del gode forskningsprojekter i samarbejde med AA’ere som privatpersoner blevet vel gennemført, når de har været ordentligt forberedt. Fra G.S.O. kan også bestilles: Memo on A.A Cooperation With Research Projects and Non-A.A. Surveys.

3. AA-adresse- og telefonlister: Formålet med disse lister er at gøre det muligt for AA-medlemmer at komme i forbindelse med hinanden udelukkende med hensyn til AA-spørgsmål og at gøre det lettere at henvise alkoholikere til AA, især i afsides liggende områder.

De er stemplet "fortroligt" for at beskytte privatlivet for dem, som lader deres navne blive opført på listen. Her på G.S.O. er vi forpligtet til at leve op til den tillid.

Naturligvis kan ethvert AA-medlem få en liste ved at bestille den gennem sin egen AA-gruppe eller direkte fra P.O.Box 459, Grand Central Station, New York, NY 10163. Det er bedst at skrive efter den på dit personlige brevpapir. Opgiv venligst navnet på din AA-gruppe.

Efter afgørelse af de delegerede til generalkonferencen kan listerne også gøres tilgængelige for visse instanser - som for eksempel rehabiliteringscentre og rekonvales-centhjem - der udelukkende bruger dem til at henvise folk til AA.

Følgende procedure er foreskrevet af Konferencen: Den officielle anmodning fra institutionen stiles til repræsentanten for den region, hvor institutionen befinder sig. Regionen tager derefter ud fra hvert enkelt tilfælde stilling til, om man kan levere de ønskede lister.

 

Hvad med anonymitet

At sige "jeg er i AA" eller på anden vis afsløre sit eget AA-medlemskab og at bruge sit fulde navn og/eller et genkendeligt fotografi er kun en overtrædelse af Elvte Tradition, når det sker på tryk, i TV, radio, film eller andre offentlige medier.

Værdien af denne Tradition for individuel helbredelse som for beskyttelsen af vort Fællesskab er klart formuleret i bøgerne A.A. Comes of Age, Tolv Trin og Tolv Traditioner og i pjecerne A.A. Tradition - How it Developed og Anonymitet.

AA-medlemmer, som er ansat inden for området, har et etisk ansvar for aldrig at afsløre nogen anden AA’ers medlemskab eller alkoholisme (ligesom ingen sætter spørgsmålstegn ved det priviligerede, fortrolige forhold mellem læge og patient, advokat og klient eller præst og sognebarn). Som du ved, gør AA-publikationer, kontorer, grupper og udvalg sig enhver umage for aldrig på nogen måde at afsløre et andet AA-medlems identitet. Nogle af dem, der arbejder i felten, føler, at det er nødvendigt at gøre en speciel indsats for at sikre, at de aldrig fortaler sig og uforvarende afslører et navn på nogen i AA.

Men om du røber dit eget medlemskab af AA er din egen sag, og hvis du gør det, overtræder du ikke Elvte Tradition, så længe du ikke gør det i offentlige medier.

Det har altid været helt op til dine personlige ønsker og afgørelse, om du vil fortælle det til familie, venner, arbejdsgiver eller kolleger … i private samtaler, når du taler til en forsamling, eller når du prøver at hjælpe en alkoholiker ind i AA. Sådan er det stadig.

Det er selvfølgelig en ganske anden sag at sige offentligt, på tryk, i TV eller andre steder, simpelthen, "jeg er alkoholiker under helbredelse". Dette udsagn alene er ikke et brud på nogen AA-Tradition, så længe medlemskabet af AA ikke afsløres.

Så skønt det er helt i orden 1) at sige hvor som helst "jeg er helbredt (*) alkoholiker" og 2) at afsløre sit AA-medlemskab på personlig basis, fandt vi et vidt spektrum af alvorlige overvejelser om, hvornår og hvor det er en god ide at gøre nogen af delene.

Fodnote (*): Nogle AA-medlemmer foretrækker betegnelsen "alkoholiker under helbredelse" frem for "helbredt alkoholiker". Inden for AA er det formentlig klart, at den første betegnelse betyder, at vi hele tiden prøver at blive bedre. Det er dog tvivlsomt, om ikke-AAere opfatter denne fine skelnen, så betegnelsen helbredt alkoholiker er nok mindre forvirrende for offentligheden.

Nogle AA-medlemmer sagde, at de simpelthen ofte betegner sig selv som helbredte alkoholikere, fordi det måske kan medvirke til at fjerne det stempel, som alkoholisme er behæftet med, og i det lange løb bidrage til at ændre standardopfattelsen af en alkoholiker og holdninger til alkoholikere.

På den anden side pegede andre AA-medlemmer på en ulempe. De sagde, at hvis det er kendt, at du er et tidligere offer for aktiv alkoholisme, bliver du i visse kredse straks betragtet som en "særlig fortaler med bestemte interesser", og dette kan mindske din indflydelse som en formentlig objektiv, professionel person.

Bortset fra at holde sig strengt til Elvte Tradition og til den politik aldrig at røbe nogen andens alkoholisme eller AA-medlem88skab, anbefalede praktisk talt ingen, at man fastlægger en stram politik for sig selv og aldrig fraviger den uanset omstændighederne. "Når du taler med belastede alkoholiske klienter", skrev en mand, "kan du måske hjælpe dem med din egen historie - men det er også muligt, at dette kommer til at stå i vejen for deres egen tilknytning til AA. De forstår måske ikke dine motiver".

"Husk, at det du gør kan påvirke dig selv, dine tilhørere og AA som helhed år frem i tiden", fremhævede han. "Sammenfattende vil jeg sige: ransag din samvittighed frygtløst og bed så om vejledning i hvert tilfælde."

Måske kan du også have gavn af at diskutere konkrete eksempler med andre AA’ere, som har stået over for sådanne spørgsmål. Og du opfordres bestemt til at skrive eller ringe til G.S.O., hvis du mener, vi kan være til hjælp.

Diverse forslag

Fra den rigdom af gode erfaringer, man har delt med os, har vi taget forskellige ideer, som du måske vil kunne bruge:

1. "Husk, at din grundlæggende træning i alkoholisme er en subjektiv, personlig erfaring. Ikke-AA’ere må naturligvis se sygdommen objektivt, fra andre ydre vinkler, ikke indefra. Det betyder ikke nødvendigvis, at den ene synsvinkel er bedre end den anden," skrev en mand. "De er forskellige, men begge kan være rigtige, gode og gavnlige for den syge alkoholiker."

2. "Sørg for uden for eller udover dit job at bevare dit eget personlige AA-liv."

3. "Gå regelmæssigt til AA-møder, ikke som en besøgende ekspert eller stor kanon, men som en lyttende ‘nykommer’, der prøver at forblive ædru. Det er sjovt ! "

4. "Vær aldrig bange for at sige, at du har uret, at du er ked af det, at du ikke ved noget, at du har dummet dig, eller at du har brug for hjælp."

5. "Hvis dit job truer din ædruelighed, så forlad det for alt i verden. At arbejde med alkoholisme er ikke den rigtige udfordring for enhver i AA eller uden for det. Og intet job er så vigtigt som din ædruelighed."

6. "Hvis du taler som AA-medlem, så sørg for at understrege, at du kun taler for dig selv, eftersom intet AA-medlem kan tale for eller repræsentere AA som helhed."

 

Hvad AA’s historie har vist om AAere i alkoholismejobs

I mere end 35 år har medlemmer af AA arbejdet professionelt på alkoholområdet. Den ene af grundlæggerne dr. Bob S. behandlede alkoho-likere i sin egenskab af læge ved siden af sit Tolvtetrinsarbejde i AA. Marty M. gjorde pionerarbejde i 1944, da hun begyndte at oplyse offentligheden om alkoholisme. Hun fik fuld støtte fra dr. Bob, Bill W. og andre tidlige AA’ere. De indså dengang, at det at organisere og skaffe penge til offentlig oplysning om alkoholisme lå uden for AA’s muligheder og hovedformål.

I 1957, som Bill W. bemærkede i A.A. Comes of Age, var mange AA’ere allerede ansat af ikke-AA organisationer til at arbejde med alkohol-problemer - og med succes - som for eksempel socialarbejdere, forskere, instruktører , sygeple-jersker, personalerådgivere, ledere af rehabiliteringshjem og mange andre.

"Vi indser, at vi ikke har nogen ret til eller behov for at søge at standse AA’ere, der ønsker at arbejde på disse mere omfattende områder som enkeltpersoner", ifølge Bill W. (A.A. Comes of Age - p.117). "Det ville faktisk være asocialt, hvis vi ville standse dem."

Når vi ser tilbage, er det nu tydeligt for os, at det ville være ufornuftigt og nytteløst at forsøge at hindre AA-medlemmer i at anvende deres professionelle dygtighed i institutioner og pro-grammer, der vedrører alkoholisme. Mange AA’ere har ydet bemærkelsesværdige profes-sionelle bidrag til omverdens kendskab til og forståelse for alkoholisme, helt i overens-stemmelse med såvel ånd som bogstav i AA’s Traditioner. Det kan gøres, det er blevet gjort.

En anden AA’er med lang ædruelighed skrev: "Som AA-medlemmer taler vi ikke med professionel autoritet. Ikke desto mindre viser vor AA-erfaring med tusinder af tilfælde visse ting meget tydeligt, og vi kan yde et værdifuldt og meningsfuldt bidrag til arbejdet med alkoholisme ved at bruge vor forståelse og hengivenhed for sagen med taknemmelighed."

Amerikansk udgave 1993.

Oversat og udgivet af

Anonyme Alkoholikere i Danmark

oktober 1996