Alkoholbehandlingscenter

 

  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size

Når Mor og Far drikker

Email Udskriv

Når mor og far drikkerAlkoholbehandling Alkoholafvænning

Når der er et alkoholmisbrug i familien går det ofte ud over børnenes trivsel. Pga mors og fars alkoholmisbrug og deres ændrede adfærd, bliver børnene utrygge. Når far og mor drikker, begynder der en process i børnene, der starter allerede i børnehaven, hvor børnene i første omgang bliver betragtet som "uromager", stille, indadvendt, er meget tilpasset. Ofte dækker dette over en alkohol afhængighed i familien.
Her er det vigtigt, at der bliver taget hånd om børnene, såsom samtaler og møder med forældrene, hvor deres alkoholmisbrug kan bliver drøftet. 

Efter det første glas alkohol er far og mor sjove, søde, og, man for lov til alt. På et tidspunkt, som er meget individuelt,  begynder misbruget at tage overhånd, der begynder at ske forandringer, far og mor drikker hele tiden, holder ikke altid hvad de lover, når de er beruset kan de blive vrede, måske kommer der en lussing, så bliver de kede af det, så kommer der bortforklaringer om deres alkoholforbrug. Børnene ved efterhånden ikke mere, hvordan forældrene har det, når de kommer fra børnehaven/skolen. Også her skal man som klasselærer være obs.Tøver barnet feks. med at ville hjem, er der en grund! 

Drikkeriet fortsætter
Som drikkeriet fortsætter, sker der store forandringer med barnet/børnene. De overtager forældrerollen, passer deres søskene, laver mad, sørger for, at forældrernes drikkeri ikke kommer "kommer udenfor deres 4 væge"

Vil du have hjælp, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 70 26 12 24

_____________________________________________________________________________________

Kopi: Fra SFI

21-12-2010: Pressemeddelelse fra SFI

Når "Mormor" bliver til "Mor"

Hvis far og mor drikker eller tager for mange stoffer, kan det være en god løsning for et barn at komme i pleje hos en anden del af familien. Det er ofte bedsteforældrene, der ender med at tage vare på børnene som såkaldte slægtsplejeforældre, viser ny SFI-forskning.

”Hun kunne jo ikke have mig, hun var jo narkoman. Og så ville Connie og William gerne have mig.” Sådan fortæller Mille, om hvordan hun kom i slægtspleje hos sin grandtante og -onkel.

SFI-rapporten Det er jo min familie! Beretninger fra børn og unge i slægtspleje giver et indblik 15 børn og unges historier om fraværende eller svigtende forældre. Men det er samtidig fortællinger om andre familiemedlemmer, der tager ansvaret på sig og giver børnene et hjem.

Slægtspleje er i høj grad et bedsteforældreprojekt, viser undersøgelsen. Den viser også, at bedsteforældrene ikke nøjes med at tage vare på børnene. I mange tilfælde forsøger de samtidig at hjælpe forældrene.

Nye familiebånd opstår
Undersøgelsen viser, at enkelte familiemedlemmer for alvor træder i karakter, når et barnebarn eller en nevø kommer i slægtspleje. Børnene fortæller fx om onkler, der bliver til fædre eller kusiner, der bliver nye søstre. Slægtspleje sikrer en vis kontinuitet i barnets ellers urolige liv, fordi barnet bliver i familien, der kender barnet.

På den anden side kan slægtsanbringelse betyde, at barnet helt mister kontakten til den anden gren af stamtræet – som oftest farens familie.

Unødvendig mistillid
Slægtspleje er ikke meget udbredt i Danmark endnu. Det kan bl.a. skyldes, at medarbejdere i systemet er forbeholdne over for at inddrage fx bedsteforældrene.

”Der har i systemet været mistillid til bedsteforældrene. Altså den der med, at når de har fået børn, som er narkomaner, kan de så opdrage deres børnebørn? Men det går igen i udsagnene, at bedsteforældrene fx lægger meget stor vægt på skolegang,” fortæller seniorforsker Tine Egelund.

Rapporten en den del af en større evaluering af anbringelsesreformen fra 2006, som SFI i disse år gennemfører for Socialministeriet.