Alkoholbehandlingscenter

 

  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size

Intervention – Ultimatum – UltimatumTV2

Email Udskriv

Intervention – UltimatumUltimatumTV2

For rådgivning ring til Møllen på tlf.70 26 12 2434684_144890735521422_126732220670607_438886_154758_n1


Se også TV2 s udsendelse UltimatumTV2 som sendes 24/2-11 på TV2

hvordan overbeviser man en alkoholiker om, at gå i behandling?

Ofte er man nødt til at overbevise en alkoholiker om, at behandling er en nødvendighed. Familien er hårdt ramt af alkoholikerens misbrug, men alkoholikeren mener ikke selv at han/hun har et problem. Andre gange griber arbejdspladsen ind og stiller alkoholikeren et ulitmatum om at gå i behandling, ellers er alternativet afskedigelse.


I sådanne situationer, kan en intervention være vejen til alkoholbehandling. En intervention er en motivation og et ultimatum, hvis formål det er, at få standset alkoholikerens misbrug. Det er meget vigtigt at hele processen foregår med værdighed og at ingen taber ansigt. Det er derfor vigtigt at en specialuddannet behandler planlægger og deltager i selve interventionen og er med til at stille alkoholikeren et ultimatum.


Enkelte større firmaer har egne specieluddannede medarbejdere, men i de fleste tilfælde foretages interventionen med hjælp af terapeuter fra et behandlingscenter.


Deltagerne i interventionen, pårørende og/eller kollegaer, har på forhånd aftalt sted og tidspunkt for interventionen, samt hvad der skal ske, hvornår og hvilket ultimatum der skal stilles. Dette er forgået uden alkoholikeren ved noget. Målet med interventionen er, at få alkoholikeren i behandling.


Oftest ender en intervention med, at alkoholikeren køres direkte i behandling, efter der er blevet stillet ham/hende et ultimatum. Man pakker på forhånd en kuffert med de nødvendige ting (hvis der er tale om døgnbehandling). Dette er vigtigt da alkoholikeren har en lang række undskyldninger for ikke at tage i behandling på stedet. Derfor er det en nødvendighed at man har taget højde for alle situationer (f.eks. pasning af hunde/katte) Det er vigtigt at alkoholikeren kommer i behandling, netop når han er motiveret og der er stillet et ultimatum.

Familien er ofte bange


Familien er ofte bange for at foretage en intervention og stille et ultimatum. Nervøs for alkoholikerens reaktion, fordi man er gået bag ryggen på ham. Ofte føler alkoholikeren selv interventionen som en befrielse. "Katten" er endelig sluppet ud af sækken, og der er endda en løsning lige for fødderne af ham.

For rådgivning på Møllen om intervention og ultimatum ring tlf.70 26 12 24

Se også TV2 s udsendelse UltimatumTV2 som sendes 24/2-11 på TV2


Vejen ud af et misbrug kan ofte virke uoverskuelig – både for misbrugeren og for de pårørende – og derfor har Allis’ voksne børn kontaktet UltimatumTV2, for sammen med en professionel behandler at hjælpe deres mor. Allis’ børn tror nemlig på, at de kan få deres mor tilbage, så hun kan være der for dem og for deres børn, og derfor vil de stille hende et ultimatum om at gå i behandling eller langsomt sige farvel til et liv med den nærmeste familie.


Link til TV2ultimatumTV2TV2 klar med nyt ”Ultimatum”:
http://omtv2.tv2.dk/index.php?id=4958


Lene skrev nedenstående brev til sin far. Tidligere på dagen havde hun havde været med til en intervention, hvor de gav hendes far et ultimatum, hvor han endte med at tage i behandling.


Kære Far!


Jeg bliver nødt til at skrive til dig, for du er i mine tanker hele tiden.


Jeg tænker på, om du har det godt, for du så meget chokeret ud i dag, mere end jeg havde regnet med. Jeg har aldrig set dig sådan før.


Det har været svært at gå op og ned af dig, og vide, at snart kom dagen, hvor du skulle tage dit livs største beslutning.
Far, jeg elsker dig overalt på jorden, og jeg ønsker for dig, at du vælger at leve dit liv fuldt ud, i stedet for at slumre det væk i en alkoholdøs.


Tro mig, det er hårdt for en datter, at vide at hendes far hellere vil leve et liv med flasken i hånden, end et liv med sin datter i hånden.


Jeg har brug for dig far, og det har jeg altid haft. Men nogle gange, har det været som at bo sammen med et spøgelse, fordi du kun har været der glimtvis.


Men det er aldrig for sent at du kommer tilbage, for jeg savner dig helt vildt, og uanset hvor grimme ting jeg har sagt til dig, så vil du altid være min far.


Jeg elsker din humor og dit rolige gemyt.


Jeg elsker når du trøster mig, når jeg er ked af det, og du kommer med nogle gode klare råd. Det er noget, jeg kun får hos dig. Hos mor er det noget andet, vi kan snakke i timevis, uden at jeg egentlig får nogle råd med på vejen. Hun lægger mere øre til. Men du spørger om noget konkret, og giver mig et konkret råd, jeg kan bruge til noget. Det savner jeg. Dine gode råd.


Desværre er der ikke nok af dem, og tit, når jeg har brug for dig allermest, så er du snaldret og uklar at høre på, og til sidst må jeg gå ind til mor i stedet.


Jeg håber, at du ved, at det ikke har noget at gøre med, at jeg bedst kan lide mor. Jeg elsker jer begge to lige højt; men på hver sin måde. Og jeg kan ikke undvære dig! Jeg har brug for dig.


Bare du ikke drak dig så fuld hele tiden, så ville du måske også lægge mærke til det.


Hvorfor skal du drikke? Du bliver en fremmed mand, som jeg ikke har lyst til at snakke med. Man kan ikke bruge dig til noget, når du er fuld.


Hvor er min far?


Hvorfor gemmer du dig, når jeg har allermest brug for dig.


Jeg elsker dig jo, og du har ikke noget at skamme dig over. Du er rar og sjov og klog ... og du er min far ...
Og jeg savner dig


Kærligst, din datter


Lene


ps: Jeg håber du vil se mig igen, selvom du måske er sur på mig lige nu. Men jeg håber du en dag vil forstå ...

(Brevet er en kopi fra www.soberspace.dk)

Rådgivning om alkoholbehandling og Ultimatum:

Tlf.70 26 12 24
Link:

http://www.mollen.dk/motivation-for-du-gor-noget-se-her

http://alkohol-afvænning.dk/motivation-af-alkoholikeren

Link: Alkoholmisbrug
http://da.wikipedia.org/wiki/Alkohol
http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Kemi/Organisk_kemi_og_stoftyper/Alkohol
http://www.netstof.dk/ordforklaring.asp?AjrDcmntId=26 om alkohol
http://dagenssundhed.dk/index.php/Alkohol/Hvad-er-sandt-og-hvad-er-skroener-om-alkohol.html
http://www.laenken.dk/fakta_om_alkohol.6
http://www.altomalkohol.dk/Topnavigation/Fakta_om_alkohol.aspx
http://www.netdoktor.dk/sunderaad/fakta/alkohol.htm
http://www.scumdoctor.com/Danish/first-aid/alcohol-poisoning/Facts-About-Alcohol-Poisoning.html
http://iform.dk/kost/kost-og-sundhed/fup-eller-fakta-om-alkohol

 

Fakta om alkohol
http://dagenssundhed.dk/index.php/Alkohol/Hvad-er-sandt-og-hvad-er-skroener-om-alkohol.html
http://www.laenken.dk/fakta_om_alkohol.6
http://www.altomalkohol.dk/Topnavigation/Fakta_om_alkohol.aspx
http://www.netdoktor.dk/sunderaad/fakta/alkohol.htm
http://www.scumdoctor.com/Danish/first-aid/alcohol-poisoning/Facts-About-Alcohol-Poisoning.html
http://iform.dk/kost/kost-og-sundhed/fup-eller-fakta-om-alkohol